Menu

Til Forældre

Kære forældre

 

Forældreengagement er en vigtig medspiller i vores klub. Opbakning hjemmefra ér nødvendigt for børn, når de spiller fodbold. Det fremmer motivationen for børnene og skaber den tryghed, der er brug for, når man skal yde sit bedste til træning og kamp. Engagerede forældre er en nødvendighed i det daglige klubarbejde

 

Vi ønsker for børnene:

  • At de har mulighed for at spille fodbold uanset alder, køn og niveau.
  • At de føler sig trygge, når de er i klubben.
  • At de glæder sig til at komme ned i klubben.
  • At de udvikler deres fodboldevner.
  • At de føler, at de er en del af et fællesskab.

 

For at gøre dette muligt, har vi brug for din hjælp.

 

Hjælpen kan være:

  • Kørsel til udekampe.
  • Hjælp til træning.
  • Hjælp til arrangementer

 

Gode råd til forældrene:

 

  • Mød op til træning og kamp jævnligt – dit barn ønsker det.
  • Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen – ikke kun til din datter eller søn
  • Giv opmuntring i både med- og modgang – giv positiv og vejledende kritik.
  • Se på dommeren som en hjælp og kritiser ikke hans afgørelser.
  • Giv opfordringer til dit barn om at deltage – pres ikke.
  • Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke kun om resultatet.
  • Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr.

Vis respekt for arbejdet i klubben – bak op omkring arrangementer.

Kommuniker med træneren om dit barn.